Multipleks, (af latin multiplex 'mangfoldig', af multi- og afledn. af plicare 'folde'), udstyr inden for tele- og datakommunikation til at sammenflette (multipleksere) et antal kanaler eller datastrømme i en enkelt kanal med højere kapacitet. Efter transporten via den fælles kanal kan de oprindelige datastrømme og kanaler atter udflettes ved en proces, der kaldes demultipleksering.

Multipleksering benyttes udbredt i det offentlige telenet, hvor flere tusinde telefonsamtaler eksempelvis kan overføres i multiplekseret form via en enkelt lysleder. Se telekommunikation.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig