Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

mimeograf

Oprindelig forfatter OWD Seneste forfatter Redaktionen

mimeograf, (af eng. mimeograph, opr. varemærkenavn, sidste led -graf), kopieringssystem opfundet 1876 af T.A. Edison som videreudvikling af hans elektriske pen. Den elektriske pen kunne gennemhulle papir (i dag kaldt en stencil), således at sværte kunne trænge igennem hullerne og skabe kopier. Til Edisons system hørte en tidlig mimeografskrivemaskine, som på lignende måde gennemhullede en stencil. Denne blev derefter placeret omkring en rulle i en mimeografduplikator. Sværten trængte fra rullen gennem papiret og afsattes på kopipapir, når rullen blev drejet rundt. Systemet blev benyttet, indtil moderne, elektrofotografiske kopimaskiner blev almindelige fra 1970'erne. Se også kopimaskine.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ove W. Dietrich: mimeograf i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=125770