• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kommunikationssystem

Oprindelig forfatter Rits Seneste forfatter Redaktionen

kommunikationssystem, teknisk system, der muliggør kommunikation mellem fysisk adskilte parter. Moderne kommunikationssystemer baseres på transmission af elektriske signaler, radiobølger eller optiske signaler i lysledere. Oftest transformeres information (lyd, data eller billeder) til digital form, hvorved omformninger og lagring lettes samtidig med, at informationen ikke ændres eller forvrænges ved transporten gennem kommunikationssystemet. Det offentlige telenet udgør et sammenhængende kommunikationssystem.

I tidligere tider benyttedes korridorer, gange eller rør til udbredelse af akustiske signaler i fx bygninger, mens kommunikation over større afstande udnyttede bl.a. signalflag eller signalbål. Se også telekommunikation.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Ritsholm: kommunikationssystem i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=108562



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. kommunikationssystemMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik