Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

digitalteknologi

Oprindelig forfatter Rits Seneste forfatter Redaktionen

digitalteknologi, behandling, lagring og transport af information, som er repræsenteret ved digitale (diskrete) værdier. Modsætningen til digitalteknik er analogteknik, hvor informationen antager et kontinuum af værdier.

Mange typer af information er i deres oprindelse analoge. Eksempelvis er den elektriske spænding fra en mikrofon eller det interne elektriske signal i et videokamera analoge, idet de varierer kontinuerligt med kildens stimulans.

Et analogt signal kan omsættes til digital form ved måling af signalets værdi med faste tidsintervaller i en såkaldt A/D-converter. Umiddelbart skulle man tro, at den analoge information altid ville være mere omfattende end den tilsvarende digitale. Dette er imidlertid ikke tilfældet, når blot målenøjagtigheden (kvantiseringen) og målefrekvensen (samplingen) er passende valgt. Det viser sig, at den støj eller usikkerhed, der altid optræder overlejret den analoge information, og informationens begrænsede variationsevne (båndbredde) reelt betyder, at en begrænset nøjagtighed ved oversættelsen til digital form ikke medfører tab af information. Matematikeren Claude E. Shannon har skabt det teoretiske grundlag, som legitimerer den frie omsætning af signaler mellem analog og digital form, og fysikeren og teleteknikeren Harry Nyquist (1889-1976) har eftervist, at hvis frekvensen ved måling af signalværdierne (samplingsfrekvensen) er mindst det dobbelte af den højst forekommende frekvens i det analoge signal, mistes der ikke information ved omsætningen.

Annonce

Fordelen ved digital form er, at informationen kan lagres og transmitteres uden forvanskning. Den digitale repræsentation gør det desuden lettere at omkode og bearbejde informationen. Eksempelvis kan videosignaler i digital form omkodes, så datamængden reduceres, uden at billedkvaliteten forringes. Man udnytter, at variationen af tætliggende billedpunkter er begrænset, specielt i billedets baggrund. Ved at reducere datamængden mindskes belastningen på transmissionskanalerne.

Når digitale signaler skal transmitteres, udnyttes en såkaldt protokol, som skal sikre, at transmissionsfejl ikke forvansker informationen. Eksempelvis kan en paritetsbit (kontrolbit) afsløre transmissionsfejl, og alignmentbit eller alignmentord, som er faste mønstre, der sendes på faste positioner i datastrømmen, kan sikre bevarelse og genetablering af den korrekte datarækkefølge (synkronisme), hvis dele af bitstrømmen mistes hos modtageren.

Anvendelser

Digitalteknik anvendes i audio-, video-, foto- og måleudstyr og er nu helt enerådende i telenettet. Telenettets digitalisering blev påbegyndt i Danmark i 1974, hvor de første såkaldte PCM-systemer (Pulse Code Modulation) mellem telefoncentraler blev idriftsat. I disse systemer omdannes de analoge talesignaler til 64 kbit/s digitale signaler og transmitteres i denne form frem til den næste telefoncentral, hvor signalerne igen omdannes til analog form. Siden begyndelsen af 1980'erne er også nye telefoncentraler digitale, og digitaliseringen af hele telenettet ventes fuldført inden år 2000. I ISDN (Integrated Services Digital Network), som blev introduceret i begyndelsen af 1990'erne, videreføres digitaliseringen helt ud til kunderne, som herved får mulighed for direkte adgang til de digitale kanaler, der udnyttes internt i telenettet.

Også distribution af radio- og tv-programmer er præget af den digitale teknik. I 1985 påbegyndtes opbygningen af det såkaldte hybridnet, hvor programmer overføres til fællesantenneanlæg som digitale signaler på 70 Mbit/s. Nyere systemer benytter en mere avanceret kodning, som gør det muligt at overføre programmer som digitale signaler på 8 Mbit/s eller mindre. Denne teknik vil også blive indført ved den direkte radiobaserede transmission til enkeltmodtagere, hvorved der opnås en bedre udnyttelse af tilgængelige radiofrekvenser. Således er digital spredning af radioprogrammer, det såkaldte DAB-system, idriftsat i Danmark i 2004, og i 2006 åbnedes DTT-nettet, der spreder TV-programmer som digitale signaler. Det er planen, at DTT helt skal erstatte de analoge sendere i 2009.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Ritsholm: digitalteknologi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=64571