SDSL, Symmetric Digital Subscriber Line, inden for telekommunikation en transmissionsmetode i XDSL-familien svarende til ADSL. SDSL giver i modsætning til ADSL kunden adgang til telenettet med samme hastighed begge veje, fx 2 Mbit/s. SDSL kan benytte forskellige modulationsformer, der oftest kan udnytte et enkelt ledningspar. SDSL kaldes derfor også "Single line DSL". En af International Telecommunications Union standardiseret form for SDSL benævnes SHDSL. Se også HDSL.