Bell Laboratories, Bell Telephone Laboratories, forsknings- og udviklingslaboratorium i New Jersey, USA. I 1912 dannedes Bell Labs af det amerikanske teleselskab AT&T som et laboratorium, der lagde stor vægt på langsigtede og mere risikobetonede forskningsprojekter. Udviklede bl.a. transistoren og andre væsentlige opfindelser inden for elektronik og telekommunikation, herunder programmeringssproget C og C++. Ændrede i 1984 navn til AT&T Bell Laboratories, men blev 1996 opdelt i AT&T Labs, som beskæftiger sig med kommunikationsteknologi og service til telefonselskabet, og Bell Labs under virksomheden Lucent Technologies, som beskæftiger sig med systemer og udstyr.