Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

videokamera

Oprindelig forfatter AxBr Seneste forfatter Redaktionen

Videokamera. Digital camcorder med samtidig billed- og lydoptagelse i Mini-DV-format, lanceret 2000. Mikrofonen på kameraets top reducerer uønskede lyde fra fotografen.

Videokamera. Digital camcorder med samtidig billed- og lydoptagelse i Mini-DV-format, lanceret 2000. Mikrofonen på kameraets top reducerer uønskede lyde fra fotografen.

videokamera, elektronisk kamera, der optager levende billeder ved at omsætte dem til elektriske billedsignaler, der kan vises på en fjernsynsskærm. Mange videokameraer optager samtidig et lydsignal. Camcorderen er et håndholdt videokamera, som er sammenbygget med en videobåndoptager, hvor billeder lagres i analog form på kassettebånd. Digitale camcordere, der anvender det digitale Mini-DV-format, fortrænger i stigende grad det analoge system. Der findes specielle videokameraer, webcams eller pc-cams, der tilsluttes en pc, således at levende billeder herfra kan transmitteres over internettet. Videokameraer bruges også til overvågning i fx banker og butikker eller som sikkerhedsudstyr på fx jernbanestationer.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Axel Bregnsbo: videokamera i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=179927