Udgangseffekt, mål for signalniveauet på udgangen af et apparat. Udgangseffekten er en vigtig parameter for apparatets driftsegenskaber; fx er udgangseffekten for en radiosender af betydning for senderens rækkevidde, og udgangseffekten for en audioforstærker bestemmer sammen med højtalerne det lydniveau, der kan opnås.