Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

tv (Programhistorie)

Oprindelig forfatter IbBo Seneste forfatter Redaktionen

Tv's programhistorie begynder i Storbritannien, hvor BBC fra 1929 eksperimenterede med sendinger i London, og 1936-39 sendte man regelmæssigt 1-2 timer daglig. Udsendelserne omfattede både tv-shows, musikalske numre, korte dramatiske udsendelser og ikke mindst reportager fra kongelige begivenheder samt sport. Også andre steder i Europa eksperimenterede man med tv, bl.a. sendte det tyske postvæsen (GPO) tv-transmissioner fra De Olympiske Lege i Berlin i 1936. I Danmark kunne man første gang se tv i 1932 fra Storbritannien via Dagbladet Politiken. I USA begyndte NBC at eksperimentere med tv-udsendelser i 1939 med reportager fra verdensudstillingen i New York og en tale, der blev holdt af præsident Roosevelt.

Gennembrudsår - 1945-60

Efter 2. Verdenskrig genoptog man i USA og Europa arbejdet med at gennemføre landsdækkende tv. Før 1960 var tv dog endnu ikke et dominerende medium; sendetid og programudbud var begrænset, og de centrale tv-programmer havde endnu ikke fundet en fast form. I USA havde kun 5000 husstande fjernsyn i 1946, og kun syv stationer sendte programmer. Allerede ti år senere var de tre store kommercielle netværker ABC, CBS og NBC etableret med over 250 stationer over hele USA, og i 1960 havde 86% af befolkningen fjernsyn. Inden for europæisk public service var engelske BBC førende, og her havde 20% af befolkningen fjernsyn i slutningen af 1950'erne. BBCs monopol blev dog brudt i 1955 med etableringen af den reklamefinansierede og regionaliserede kanal ITV.

I Danmark fik man tv på prøve i 1951, og i 1954 blev udsendelserne permanente. Man sendte tre dage om ugen med begrænset sendetid; i 1954 sendte man ti timer om ugen og i 1961 25 timer; endnu i 1961 havde kun ca. 38% af danske husstande tv (se også Danmarks Radio).

Annonce

Allerede i denne periode var programfladen på amerikansk og europæisk tv markant forskellig. Amerikansk tv var kommercielt, og underholdning, serier, film og sport udgjorde 70-80% af programfladen. I den europæiske public service-kultur var især den tidlige programflade præget af, at man ville opdrage og oplyse publikum. Derfor var informative udsendelser hyppigere, og en finkulturel fiktionsprofil stærk. Europæerne importerede dog amerikanske tv-serier og -shows allerede i 1950'erne, og i Storbritannien førte monopolbruddet i 1955 til øget konkurrence.

Mange udsendelser blev sendt direkte, dels fordi mulighederne for at lagre levende billeder var beskedne og dyre, dels fordi man opfattede det som fjernsynets styrke, at det kunne bringe virkeligheden direkte ind i folks stuer. Tv-transmissioner af store begivenheder som De Olympiske Lege i London i 1948 og kroningen af Elizabeth 2. i 1953 øgede interessen for tv og demonstrerede dets evne til at samle nationen. I denne periode begyndte man også at sende de første nyhedsprogrammer og faktamagasiner, fx det amerikanske See it now (1954-58), BBCs Picture Page (1946-54) og Tonight (1957-65). I Danmark blev de første nyhedsudsendelser sendt om tirsdagen 12.1.-17.8.1954 under titlen Aktuelt Kvarter, herefter dagligt som Aktuelt.

I 1950'erne begyndte det tværnationale samarbejde via Eurovisionssamarbejdet fra 1954 og øget nyheds- og programudveksling mellem de europæiske public service-stationer. Inden for fiktion og underholdning var både amerikansk og europæisk tv-kultur i denne periode præget af tv-dramatikkens gennembrud. USA oplevede en gylden periode for realistiske samtidsspil, hvilket det legendariske Marty (1953) er et eksempel på. Europa holdt sig til et klassisk teaterrepertoire, men udviklede dog via ITVs dramaserie Armchair Theatre (1956-69) et originalt tv-spil. Samtidig slog de første tv-serier igennem. I amerikansk tv fx den uhyre populære sitcom I Love Lucy (1951-74, se Lucille Ball), og i Storbritannien de første politiserier, komedieserier og varietéshows.

Guldalder - 1960-90

Midt i 1960'erne etablerede tv sig som det førende visuelle massemedium i USA, Storbritannien og det øvrige Europa. Samtidig slog tv igennem i både Japan, Latinamerika og Afrika; tv blev et verdensmedie. Programudbuddet var bredt og varieret og bestod af nyhedsudsendelser, faktaprogrammer, tv-fiktion, film og underholdning samt børne- og ungdomsprogrammer. Hidtil havde amerikansk fjernsyn kun sendt i de sene dagtimer og de tidlige aftentimer, og europæisk tv næsten kun om aftenen. Tv-sendetiden blev nu udvidet til hele døgnet; antallet af sendetimer på DR-TV voksede fra 1255 i 1961 til 3105 i 1990. Farvefjernsynets gennembrud øgede samtidig mediets realisme og popularitet.

Kanaludbuddet i USA og Europa ændredes. De klassiske netværker i USA var tidligere et centralt nationalt omdrejningspunkt for programudbud, men blev i 1980'erne udfordret af nye netværk og ikke mindst kabel- og satellit-tv, en udvikling, der slog igennem i 1990'erne. I Europa mistede public service-kanalerne deres monopol, og kommercielle nationale og udenlandske kabel- og satellitstationer fik markedsandele. Dette betød, at den bredt sammensatte programflade, der henvendte sig til hele befolkningen, suppleredes med kanaler med et smalt og målrettet programudbud. Hvor tv-udbuddet før har været en sammensat menu, er det omkring år 2000 i højere grad blevet et tag-selv-bord.

Nyhedsformidling i tv-form blev en central nyhedskilde, fx med CBSs Evening News (1963-) og DRs TV-Avisen, sendt første gang 15.10.1965. Dokumentarismen blev en central programkategori, og med udviklingen af satellitter viste tv sin styrke som kollektivt oplevelsesrum og samlingsfaktor i den vestlige verden; man kunne i 1963 opleve drabet på John F. Kennedy og i 1969 månelandingen på tv. Ligeledes skabte tv's dækning af Vietnamkrigen en folkelig protestbevægelse i både USA og Europa og viste tv som en betydelig politisk magtfaktor. Også tv-fiktion kunne samle nationen; i Danmark lagde Leif Panduros tv-spil (1963-77) gaderne øde. Denne genre havde sin engelske pendant i BBCs serie Wednesday Plays (1964-70) og Play for Today (1970-84). Amerikanske tv-serier kom efterhånden til at dominere europæisk tv, men også nationale produktioner som Matador (1978-82) og Huset på Christianshavn (1970-77) viste, at popularitet og kvalitet kunne forenes, og skabte en fælles referenceramme for befolkningen. Perioden var også præget af de store føljetoners gennembrud, bl.a. den amerikanske Roots (1978, Rødder) og den engelske A Family at War (1970-72, Familien Ashton).

Den klassiske tv-kulturs afslutning i 1980'erne var først og fremmest præget af nedgang for de etablerede kanaler og øget national og international konkurrence. Både de traditionelle netværker i USA og public service-kanalerne i Europa måtte udvikle mere populære programformer for at fastholde et publikum med stadig større valgmuligheder.

Globaliseringen - efter 1990

Tv-kulturen har fra 1990'erne været præget af dels en eksplosion i antallet af kanaler, dels øget internationalisering af den programflade, som den enkelte seer kan nå med sin fjernbetjening. Samtidig rummer nye digitale teknologier avancerede muligheder for tv-produktion og -distribution. Dette ses bl.a. i web-tv og et øget samspil mellem tv og Internettet. Det er bl.a. MTVs og CNNs globale gennemslagskraft, der medfører opbruddet fra den klassiske tv-kultur. Golfkrigen i 1991 var den første krig, som blev vist direkte i tv og dokumenterede tv's potentiale som virkelighedsformidler. Erfaringerne fra tv-dækningen af Vietnamkrigen bevirkede, at man ved tilrettelæggelsen af den amerikanske indsats i Golfkrigen tog hensyn til tv-mediets opinionsdannende muligheder.

Tv's grænseoverskridende tilstedeværelse synes fra sidst i 1990'erne at have ændret holdningen til, hvad der tilhører hhv. den offentlige og den private sfære. I Watergatesagen 1972-75 medvirkede medierne til at fælde præsident Nixon af politiske grunde, mens Monica Lewinsky-sagen 1998-99 mod præsident Clinton viste et tv, som trængte langt ind bag privatlivets grænser hos en offentlig person. Tendensen til at gøre hverdags- og privatliv til centralt tv-stof er karakteristisk for en række programformer omkring 2000, herunder talkshows, reality-tv og docu-soaps; programmer, som gør virkeligheden til underholdning og drama.

På trods af udfordringen af det traditionelle tv og trods øget kommercialisering går den programmæssige udvikling ikke entydigt i retning af underholdning og tabloidisering. Både de amerikanske netværker og europæiske public service-kanaler er stadig blandt de mest sete kanaler. Knap 70% af danskernes tv-forbrug er i dag (2000) fordelt mellem de to public service-stationer, DR og TV 2. Kvalitetsfiktion som Riget (1994 og 1997 af Lars von Trier) og Edderkoppen (2000 med instruktion af Ole Christian Madsen og manuskript af bl.a. Lars Kjeldgaard, f. 1956) er eksempler på, at nationale produktioner kan hamle op med den angloamerikanske udfordring.

Læs videre om forskellige tv-genrer, eller læs om tv generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ib Bondebjerg: tv (Programhistorie) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=175390