Termisk modstand, mål for et materiales evne til at begrænse varmegennemstrømning; den er defineret som den reciprokke værdi af materialets varmeledningsevne (se varmeledning). For elektroniske komponenter, fx transistorer, opgives den indre termiske modstand mellem chippen og komponentpakningen, således at chippens temperatur kan beregnes, når den i chippen afsatte elektriske effekt og pakningens temperatur kendes.