Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

teletex

Oprindelig forfatter Rits Seneste forfatter Redaktionen

teletex, (eng., af tele- og fork. form af text 'tekst', jf. telex), tekstkommunikationstjeneste defineret af International Telecommunications Union, oprindelig planlagt som afløsning for telex. Teletex overfører tekst med 2400 bit/s, og der anvendes et tegnsæt med 309 forskellige tegn, hvorved de fleste nationale tegn har deres egen selvstændige kodning (fx æ, ø og å).

Teletex blev introduceret i Danmark i 1984, og der var fra begyndelsen mulighed for samtrafik med telexnettet og tilsvarende teletextjenester i andre lande. Teletex opnåede imidlertid ingen væsentlig udbredelse pga. indførelsen af e-mail. Teletex blev nedlagt i Danmark ved udgangen af 1999. De udviklede standarder for tegnsæt og protokoller fra teletex benyttes dog i andre sammenhænge, og teletex anvendes lokalt som adgangsprotokol fra et lokalt net til en ekstern telexforbindelse.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Ritsholm: teletex i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=170611