skærmopløsning

Skærmopløsningen angiver det antal pixler, som en computerskærm eller tv-skærm gengiver skærmbilledet med.

En grafisk skærm er opbygget af mange små felter, almindeligvis kaldet pixler. Jo flere pixels en skærm indeholder, jo finere detaljer kan den vise. Forholdet mellem antallet af pixler i bredden og i højden svarer omtrent til skærmens bredde-højde-forhold, der ofte er 4:3 på tv- og computerskærme, dog findes også skærme med forholdet 16:9.

De første skærme til pc'er var monokrome (sort-hvid)-monitorer, der blev brugt til tekstbehandlingsanlæg eller tekstbaserede computersystemer i 1970'erne. I 1981 introducerede IBM den såkaldte Color Graphics Adapter (CGA), der kunne vise fire farver med en opløsning på 320×200 pixler. Tre år senere kom Enhanced Graphics Adapter (EGA), der kunne vise 16 farver med en opløsning på 640×350 pixels. Det muliggjorde, at tekst kunne læses på en grafisk skærm, men var langtfra godt nok til grafisk design, desktoppublishing eller grafiske computerspil. I 1987 lancerede IBM Video Graphics Array (VGA), der i dag (2006) er minimumsstandarden for pc'er. Med VGA kan man enten vise 16 farver med en opløsning på 640×480 pixler eller 256 farver med en opløsning på 320×200 pixler.

Extended Graphics Array (XGA) er en videreudvikling fra 1990, der enten kan vise 16 millioner farvenuancer med en opløsning på 800×600 pixler eller 65.536 farver med en opløsning på 1024×768 pixler. Sidstnævnte er i 2002 den mest almindelige på computerskærme af almindelig størrelse.

Til større skærme findes en række højere opløsninger, fra Super Extended Graphics Array (SXGA) med en opløsning på hhv. 1280×1024 pixler til Hexadecatuble Ultra Extended Graphics Array (HUXGA) med 6400×4800 pixler.