Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

seriekreds

Oprindelig forfatter Hede Seneste forfatter Redaktionen

seriekreds, elektrisk kredsløb bestående af to eller flere komponenter i serie, dvs. i forlængelse af hinanden. Med seriekredse kan man realisere elektriske impedanser, som ikke kan realiseres med kun en enkelt komponent, dvs. impedanser, som hverken er rent resistive eller rent reaktive. Den samlede impedans af en seriekreds er summen af de indgående komponenters impedanser. En meget anvendt seriekreds er seriesvingningskredsen, som benyttes i filtre og oscillatorer.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Hede: seriekreds i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=157890