Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

probe

Oprindelig forfatter Hede Seneste forfatter Redaktionen

probe, den ofte separate del af et måleinstrument, der indeholder den følsomme enhed, fx en sensor, som skal bringes i kontakt med det, der ønskes målt. Fx kan et ovntermometer være forsynet med en temperaturprobe i form af en nål, som indsættes i stegen og er forbundet til termometret med en ledning. Prober gøres som regel så små som muligt, så de er enkle at placere og belaster det målte mindst muligt.

Ordet probe kommer via engelsk formentlig af middelalderlatin proba 'bevis', afledt af latin probare, se probabilisme.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Hede: probe i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=145393