Mpeg, Moving Picture Experts Group, specifikationer for kompression og reduktion af bithastighed til anvendelse på digitale billed- og lydsignaler til fjernsyn og multimedia; etableret 1988. Mpeg er desuden navnet på den arbejdsgruppe under ISO/IEC, der definerer standarden. Standarden er en videreførsel af bl.a. jpeg, som er en specifikation for kompression af stillestående billeder.

Mpeg omfatter dels systemrelationer som synkronisering og multipleksering, dels video- og lydkodning. Den udnytter det ekstra potentiale, der ligger i, at efter hinanden følgende enkeltbilleder ved gengivelse af levende billeder rummer en høj grad af gentagelse.

Mpeg-standarden er blevet anvendt i forbindelse med playback fra cd og bruges i stort omfang i pc-applikationer og til digitale fjernsynssystemer. Der findes flere standarder under mpeg.

Mpeg-1, publiceret 1993, er begrænset til videoformater, der benytter et progressivt skanderingsprincip; den er primært beregnet for bithastigheder op til ca. 1,5 Mbit/s.

Mpeg-2, publiceret 1995, kan bruges til billedgengivelse med både progressiv og interlaced (forskudte enkeltbilleder) linjeskandering op til en bithastighed på 30 Mbit/s, hvilket giver mulighed for HDTV.

I det europæiske DVB-system anvendes mpeg-2 (Main Level-/Main Profile-niveauet) med en bithastighed mellem 3 og 15 Mbit/s til både terrestriske, kabelførte og satellitbaserede systemer. Til lydkodning bruges mpeg/Layer 2-lydstandarden (MUSICAM). Denne indgår også i DAB og kan rumme surround-lydinformation.

Nyere standarder imødekommer fremtidige behov for bl.a. tovejskommunikation i sand tid og via forskellige transmissionssystemer (mpeg-4; godkendt som standardkompleks i 2004) og for den enkelte brugers adgang til store billed-, lyd- og dataarkiver (mpeg-7; godkendt 2002). Mpeg 21 (2003-06) er et rammesystem for opbygning af multimedieprogrammer til sikker distribution af multimediemateriale.

For lyd har formatet mpeg/Layer-3 (mp3), der i de fleste tilfælde formindsker datamængden for lydsignalet i sammenligning med traditionelle elektroniske lydformater, fra slutningen af 1990'erne vundet stor udbredelse som distributionsmedie for musik over internettet, hvorfra musik kan downloades og afspilles fra computeren eller overføres til en separat afspilningsenhed.

Da formatet er digitalt, rejser denne distributionsform spørgsmålet om ophavsrettigheder, og der er bl.a. blevet stillet krav fra bl.a. KODA om, at indehaveren af ophavsrettigheden skriftligt skal give sit samtykke til, at musikken distribueres på denne måde.

Selvom retssager om ulovlige mp3-filer på internettet resulterede i millionbøder og lukning af websites, er denne udvekslingsform fortsat og har overtaget store dele af markedet fra musikdistributionsveje som cd'er mv. via af salg af musik på fx Apples iTunes Store.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig