Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kompositsignal

Oprindelig forfatter KnuNi Seneste forfatter Redaktionen

kompositsignal, tv-signal bestående af en luminans- og en krominansinformation kombineret gennem en PAL-, Secam- eller NTSC-kodning. Processen er en analog form for billedkompression, hvorved kompositsignalets båndbredde kan begrænses til 5 MHz for PAL, som er den standard, der anvendes i Danmark. Det menneskelige øje opfatter de mindste detaljer i luminanssignalet, der overfører billedets gråtoner; dette signal må derfor have fuld båndbredde. Krominanssignalet, der rummer farveinformationerne, kan derimod begrænses til en båndbredde på ca. 1,5 MHz. Se også tv-systemer.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud E. Nielsen: kompositsignal i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=108736