Frekvensgang, beskrivelse af et elektrisk kredsløbs, fx en forstærkers, behandling af signalfrekvenser i et vist interval. Frekvensgangen vises ofte som en kurve, hvis forløb beskriver forstærkningen af de enkelte frekvenser. Normalt tilstræbes en flad frekvenskarakteristik, hvor alle frekvenser forstærkes lige meget, men på fx en audioforstærker kan frekvensgangen justeres med tonekontrollerne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.