Fototransistor, elektronisk, lysfølsom komponent opbygget som en transistor. Ved belysning af fototransistorens aktive område styrer man strømmen gennem den. På grund af transistorstrukturen kan man opnå en strøm, som er betydelig større end den fra en almindelig fotodiode.