Accestid, tilgangstid, den tid, det tager at hente eller gemme data i et datalager. Benyttes især i forbindelse med computere som et mål for, hvor hurtigt en computer kan overføre data til eller fra en magnetisk disk, et magnetbånd eller en RAM. For en RAM med parallel adgang til data er accestiden lille og ens for alle data. Et magnetbånd har variabel accestid, som bliver lang, fx hvis en stor del af båndet skal spoles igennem til den ønskede dataposition.