Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

DVB

Oprindelige forfattere KnuNi og MEn Seneste forfatter Uffe Rasmussen

DVB, Digital Video Broadcasting, digital fjernsynstransmission, som afløser den analoge transmissionsteknik. Den digitale teknik har bedre gengivelseskvalitet, mulighed for flere kanaler i de frekvensbånd, der er til rådighed, og den kan udbygges med en række nye kommunikationsfaciliteter, som ikke er mulige med den analoge teknik.

DVB er under udvikling verden over. Det europæiske projekt har til formål at udvikle digitale systemer og standarder og at gøre Europa førende i omstillingsprocessen fra analoge til digitale fjernsynssystemer til transmission over satellit, i kabelsystemer og via fjernsynsmaster (terrestrisk). Endvidere er det hensigten at skabe systemer, der i fremtiden også vil kunne anvendes til VOD (Video On Demand) og i forbindelse med multimedia. Projektet har deltagere fra 35 lande (2006) repræsenterende både den private og den offentlige sektor.

Arbejdet har ført til standarder for hver af de nævnte transportmedier, som har forskellige egenskaber og stiller forskellige krav. Satellittranspondere har relativt stor båndbredde, men lav tilgængelig effekt, og der forekommer kun få refleksionsproblemer. Frekvenskanaler fra fjernsynsmaster har lille båndbredde og højere tilgængelig effekt, men her forekommer refleksionsproblemer fra bygninger o.l. (flervejsudbredelse). Kabelanlæg har samme frekvensbredde som den, der bruges ved terrestrisk udsendelse; de har ligeledes høj tilgængelig effekt, men andre udbredelsesproblemer.

Annonce

Der anvendes fælles basisbåndkodning og multipleksing (se multiplekser), mens kanalkodning og modulation er tilpasset det givne transportmedium.

Det oprindelige grundlag for billed- og lydkodningen var MPEG2-komplekset (Moving Picture Experts Group), som indeholdt en serie af værktøjer til komprimering af signalerne. MPEG2 benyttedes ved forskellige skanderingsformater, fx antal linjer i billedet (levels); antallet af anvendte værktøjer bestemmer profilen. I DVB-systemet til udsendelsesformål benyttes Main Level/Main Profile svarende til 625 linjer (som den analoge PAL-standard) i billedet og med en bitrate mellem 3 og 15 Mbit/s. Der kunne sendes med billedformaterne 4:3 eller 16:9 (bredde:højde; standard- og bredformat). MPEG2-multipleksmetoden bestod af en kæde af informationspakker, der hver har en længde på 188 bytes. Nyttesignalet kunne rumme billed-, lyd- og datasignaler. Systemet kunne også udnyttes til HDTV (højopløsningsfjernsyn).

I forbindelse med HDTV via DVB er MPEG2 nu (2012) næsten fuldstændig udfaset og erstattet af det langt mere avancerede MPEG4. De to standarder er ikke kompatible, så modtagerens fjernsyn, typisk et fladskærms-tv, skal have indbygget DVB-MPEG4 dekoder for at kunne modtage og gengive tv-signalet.

Man taler om tre former for DVB, som vil blive omtalt i det følgende: DVB-S (Satellite, dvs. modtagelse vha. parabolantenne fra en satellit i den geostationære bane), DVB-C (Cable, modtagelse af signal fra kabel-tv-udbyder), samt DVB-T (Terrestrial, jordbaseret, modtagelse af signaler fra sendemaster).

Satellitsystemet

I praksis vil det ikke bedre signalkvaliteten at operere over 10 Mbit/s, og niveauet for signalfejl ved en bitrate på 5 Mbit/s vil svare til kvalitetsniveauet for en god PAL-transmission, mens 10 Mbit/s svarer til studiekvalitet. Det vil være almindeligt at udnytte en satellittransponder til at overføre 4-6 programkanaler. Lydkodningen vil være baseret på MPEG-lydsystemet MUSICAM. Satellitsignalet anvender QPSK-modulation (Quadrature Phase Shift Keying). Generelt planlægges i Europa ud fra, at seerne skal kunne anvende 60 cm parabolantenner.

Kabelsystemet

Kabelsystemet er beregnet til at kunne transportere satellitsignalerne videre, og det anvender en kanalbredde på 8 MHz. Modulationsformen er nominelt 64 QAM (Quadrature Amplitude Modulation), men kan også være 16 eller 32 QAM. Systemet kan anvendes både i CATV-anlæg (Community Antenna Television) og SMATV-anlæg (Satellite Master Antenna Television).

Det terrestriske system

Specifikationsarbejdet med henblik på digital udsendelse fra jordbaserede sendere startede senere end det satellit- og kabelbaserede. Der anvendes en kanalbredde på 8 MHz og modulationsformen COFDM (Coded Orthogonal Frequency Division Multiplexing). Der kan udnyttes enten 1704 (2k) eller 6816 (8k) individuelle bærebølger til at transmittere de digitale data. Til modtagelse kan bruges en tagantenne eller en enkel indendørs antenne.

Introduktionen af digitale transmissioner over satellit vandt for alvor indpas i 1996, mens den terrestiske start skete i Sverige og England i 1998. I bl.a. de nordiske lande anvendes 8k-varianten, som umiddelbart kræver lidt mere komplicerede modtagere, men som muliggør SFN (Single Frequency Network), hvor et netværk af sendere på samme frekvens transmitterer en programblok til fx et helt land. 8k-systemet er kompatibelt med 2k-systemet, mens det omvendte ikke er tilfældet. Danmarks Radio påbegyndte digitale udsendelser over satellit i DVB-standarden i 1996. Såvel Danmarks Radios som TV2s programmer bliver fra 2006 sendt landsdækkende fra det terristriske DVB-sendenet.

Det håndholdte system

Standarden for det terrestriske system er udvidet til at kunne anvendes fra håndholdte modtagere som fx PDA’er eller mobiltelefoner. Her gør specielle krav vedrørende strømforbrug, varierende modtageforhold og mere effektiv videokomprimering sig gældende.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud E. Nielsen, Michael Englev: DVB i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=67317