Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

A2 tv-stereo

Oprindelig forfatter Hede Seneste forfatter Redaktionen

A2 tv-stereo, lydtransmissionsformat, som benyttes ved udsendelse af tv-programmer med stereolyd (to-kanal lyd). Tv-lyden udsendes som to analoge FM-kanaler, hvoraf den ene indeholder summen af højre og venstre stereokanal og den anden kun højre. Et stereofjernsyn danner af disse to signaler højre og venstre stereokanal. Et monofjernsyn benytter kun sumkanalen. FM-kanalerne ligger ved 5,5 og 5,74 MHz. Sidstnævnte indeholder en pilotbærebølge ved 54,7 kHz. Dennes modulation angiver, om de to lydkanaler indeholder to ens monokanaler, to forskellige monokanaler (dual sound) eller to stereokanaler. Danske tv-programmer udsendes ikke med A2-stereo, men med det digitale NICAM stereoformat.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Hede: A2 tv-stereo i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=31303