Surround sound. Opstilling af fem højtalere og en subwoofer i det såkaldte 5.1-system.

.

Surround sound, multikanallyd, surroundlyd, flerkanals-lydsystem til rumlig lydgengivelse, oprindelig udviklet til biografer og derefter videreudviklet til tv og video. Ved det mest udbredte system, kaldet 5.1 (fem højttalere og en subwoofer), placeres tre højttalere foran tilhøreren omtrent som ved et stereosystem, men med en højttaler tilføjet i midten. Endvidere placeres to højttalere skråt bagud til venstre og højre samt en subwoofer, hvis placering ikke er så kritisk. Der anvendes fire kanaler, idet de to højttalere bag tilhøreren gengiver et fælles signal.

Foruden det nævnte 5.1-system findes også andre surroundsystemer samt "virtual surround", hvor man med kun to højttalere foran tilhøreren plus en elektronisk manipulation af signalerne kan frembringe en forbløffende rumvirkning. Se også stereo og kvadrofoni.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig