Son, (af lat. sonus 'lyd'), måleenhed for lydindtryk, som er den subjektivt opfattede lydstyrke. Enheden anvendes især inden for psykoakustikken og er karakteriseret ved, at en fordobling af son-tallet svarer til en fordobling af lydindtrykket. Denne sammenhæng findes ikke for de hyppigt anvendte logaritmiske lydstyrkeskalaer baseret på decibel.