Sabin, (efter den amerikanske fysiker Wallace Clement W. Sabine, 1868-1919), m2 sabin (kvadratmeter sabin), i akustikken en måleenhed for ækvivalent absorptionsareal, dvs. det antal kvadratmeter af et fuldstændig lydabsorberende materiale, ofte eksemplificeret ved et åbentstående vindue, som har samme lydabsorberende virkning som det aktuelle materiale.