Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kunsthovedteknik

Oprindelig forfatter JVoe Seneste forfatter Redaktionen

kunsthovedteknik, lydoptageteknik, hvor menneskets høresystem med et øre på hver side af hovedet efterlignes. De to normalt lidt forskellige signaler, som modtages i ørerne, fortolkes af hjernen til et lydbillede med retningsinformation om lydkildens placering og en oplevelse af rummet. Ved kunsthovedteknikken anvendes en kopi af et menneskeligt hoved, fx formet i plast, med korrekt udformede ører. I kunsthovedets øregange er anbragt små mikrofoner til lydoptagelsen. Gengivet via hovedtelefoner fås et forbløffende naturtro indtryk af det rumlige lydbillede på det sted, hvor kunsthovedet befandt sig under optagelsen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jan Voetmann: kunsthovedteknik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=112245