Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

hovedtelefon

Oprindelig forfatter JVoe Seneste forfatter Redaktionen

hovedtelefon, apparat til elektromagnetisk omsætning af elektriske svingninger til hørbare lydsvingninger i luft. Hovedtelefonen udfører samme funktion som en højtaler, men med langt større effektivitet. Den består af to kapsler anbragt ud for hvert øre vha. en hovedbøjle. Hver kapsel indeholder en elektromagnet, der påvirker en metalmembran i takt med strømsvingningerne i elektromagneten. Membranen sætter luften ud for øret i tilsvarende svingninger. Hovedtelefonen er udviklet i 1870'erne af Alexander Graham Bell.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jan Voetmann: hovedtelefon i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=93395