Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

høreapparat

Oprindelige forfattere JVoe, LHN og PELyr Seneste forfatter Redaktionen

høreapparat, elektronisk apparat til lydforstærkning som hjælpemiddel for personer med hørenedsættelse. En forløber for høreapparatet var hørerøret, som var et tragtformet rør (ofte af træ), der fungerede ved akustisk forstærkning, dvs. samme princip, som når man holder en hånd bag øret.

Det elektroniske høreapparat består af en mikrofon, en forstærker og en højtaler (efter hovedtelefon-princippet). I praksis er det et forfinet elektro-akustisk miniaturesystem, hvis lydgengivelse tilpasses den hørehæmmedes individuelle behov. De første høreapparater var på størrelse med en pakke cigaretter; de blev oftest båret på brystet med en miniature-hovedtelefon anbragt i øret. Fra 1970'erne blev der arbejdet intenst på miniaturiseringen af høreapparater, som fx blev indbygget i et (kraftigt) brillestel eller blev anbragt hængende bag øret med alle komponenter i samme enhed. I dag (1997) anvendes høreapparater, der er så små, at de kan anbringes i øret som en øreprop.

De elektro-akustiske problemer med konstruktion af et velfungerende høreapparat er store. Således er systemets mikrofon og højtaler anbragt få millimeter fra hinanden og med meget stor elektrisk forstærkning imellem. Dette kan give anledning til feed-back, som får apparatet til at "hyle". Vha. en indbygget spole kan høreapparatet modtage lyd fra en teleslynge.

Annonce

Høreapparatet tilpasses hørenedsættelsen med hensyn til frekvens og dynamik (se hi-fi), og moderne apparater har med indbyggede filtre mulighed for omstilling til forskellige akustiske forhold som fx trafikstøj, hjemmefred og selskabskonversation. Høreapparater kan baseres på digital teknik, hvorved signalbehandlingen kan gøres endnu mere raffineret. Det digitale høreapparat kan i modsætning til tidligere typer dynamisk tilpasse sig skiftende lydmæssige omgivelser, hvorved den hørehæmmede oplever lydkvaliteten væsentlig forbedret.

Tilpasning af høreapparatet sker efter lægeundersøgelse og audiometri, almindeligvis på en høreklinik. Forstærkning af talestemmen anses for den vigtigste funktion, men apparatet skal også tage hensyn til de hyppigt forekommende kvalitative ændringer i hørelsen, der fx kan medføre overfølsomhed for kraftig lyd eller behov for speciel forstærkning i diskantområdet. Flere måneders tilvænning kan være påkrævet af hensyn til lydopfattelsen i hjernen og fornemmelsen af et fremmedlegeme i øregangen. Supplerende hørepædagogisk undervisning er som regel nødvendig.

Ved hørenedsættelse på begge ører foretrækkes normalt dobbeltsidig behandling, hvilket resulterer i en bedre forstærkning, skelneevne og retningsbestemmelse end ved énsidig behandling. Ved trommehindeperforation, øregangsinfektion eller manglende øregang kan der benyttes benledningsapparat, som overfører den forstærkede lyd til det indre øre gennem kraniets knogler. En helt speciel type høreapparat anvendes ved cochlea-implantation.

Brug af høreapparat er ofte afgørende for at mindske risikoen for social isolation og tab af livskvalitet. Se også døvhed.

Dansk høreapparatindustri

Høreapparat. Øverst: Moderne høreapparater kan være så små, at de kan anbringes i selve ørekanalen. Pga. individuelle forskelle i ørets anatomi må et sådant apparat tilpasses individuelt. Det gøres ved at tage et øreaftryk med et hærdende silikonemateriale; aftrykket benyttes så som model for apparatets form. Nederst: De vigtigste komponenter i et høreapparat er mikrofonen, elektronikken, lydgiveren og batteriet. For at få plads i en ørekanal må opbygningen være ekstremt kompakt, og alle dele meget små. I det viste høreapparat foretages en digital behandling af lyden vha. en integreret kreds, som indeholder mere end 275.000 transistorer. Det samlede elektriske effektforbrug er kun ca. 1,7 mW.

Høreapparat. Øverst: Moderne høreapparater kan være så små, at de kan anbringes i selve ørekanalen. Pga. individuelle forskelle i ørets anatomi må et sådant apparat tilpasses individuelt. Det gøres ved at tage et øreaftryk med et hærdende silikonemateriale; aftrykket benyttes så som model for apparatets form. Nederst: De vigtigste komponenter i et høreapparat er mikrofonen, elektronikken, lydgiveren og batteriet. For at få plads i en ørekanal må opbygningen være ekstremt kompakt, og alle dele meget små. I det viste høreapparat foretages en digital behandling af lyden vha. en integreret kreds, som indeholder mere end 275.000 transistorer. Det samlede elektriske effektforbrug er kun ca. 1,7 mW.

har gennem en lang årrække været blandt de førende i verden. Tre danske firmaer stod i 2006 for ca. 40% af verdensmarkedet, hvor den samlede afsætning var ca. 6 mio. enheder. Danmarks stærke position inden for høreapparater skyldes dels et højt uddannelsesniveau på det akustiske fagområde, dels en fremadrettet offentlig høreforsorg, som tidligere end i andre lande opstillede høje kvalitetskrav til høreapparater.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jan Voetmann, Lars Holme Nielsen, Poul Erik Lyregaard: høreapparat i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=95558