Diffusitet, (af lat. diffusio 'spredning'), i akustikken betegnelse for, i hvor høj grad lyden spredes i alle retninger under udbredelsen. Jo mere tilfældigt lyden spredes, jo mere diffus siges den at være. Modsætningen til diffus lyd er retningsbestemt lyd. Den diffuse lyd har i rumakustikken betydning for, hvor "godt" et rum anses at være til fx koncerter.