Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Dolbysystemet

Oprindelig forfatter JVoe Seneste forfatter Redaktionen

Dolbysystemet, støjreduktionssystem til forbedring af lydkvaliteten på i første omgang båndoptagere; opfundet af Ray Dolby. Der er tale om en række beslægtede systemer startende med Dolby A-systemet, der kom frem i 1966. Systemet undertrykker det uundgåelige "sus", der ledsager båndoptagelser, og som opstår, når lydsignaler lagres på magnetbånd.

Princippet i Dolbysystemet går tilbage til 1930'erne og består i, at lydsignalet komprimeres elektrisk, dvs. forskellen mellem kraftige og svage passager formindskes, før det hele indspilles på magnetbåndet. Ved den efterfølgende afspilning ekspanderes signalet igen til sin oprindelige dynamik, men den støj (typisk sus), der er opstået under lagringen på magnetbåndet, bliver samtidig undertrykt. Dolby fornyede og forbedrede princippet ved som det væsentligste at opdele toneområdet i fire dele med hver sit uafhængigt arbejdende system. Den opnåelige støjreduktion er i praksis ca. 11 dB målt over hele toneområdet. Dolby A-systemet er det gennem tiderne mest udbredte støjreduktionssystem til professionelt brug, især anvendt til båndmaskiner og optisk lyd på film.

I 1968 introduceredes Dolby B-systemet, som er en stærkt forenklet udgave af Dolby A. Det fandt hurtigt vej til kassettebåndoptagerne, der på det tidspunkt havde opnået en rimelig høj lydkvalitet. Dolby B fungerer ved, at kompanderingen (komprimering/ekspandering) først sætter ind ved frekvenser over ca. 500 Hz; under 500 Hz foretager systemet sig ingenting. Der kan i praksis opnås en forbedring på i alt ca. 8 dB. Dolby B-systemet er det mest udbredte kommercielle støjreduktionssystem og er indbygget i næsten alle kassettebåndoptagere. Dolby-laboratorierne sikrede sig en stabil indtægt ved at opkræve en licens per båndoptager udstyret med systemet.

Annonce

Dolby C-systemet fra 1981 er en videreudvikling af Dolby B specielt til kassettebåndoptagere. I princippet består det af to Dolby B-systemer koblet efter hinanden, hvorved der i alt opnås en forbedring på ca. 15 dB.

Dolby SR (Spectral Recording) kom i 1986 og er et særdeles kompliceret "intelligent" system, hvis indvirkning på signalet mht. energi- og frekvensindhold styres af signalet selv ud fra princippet om, at hvor det ikke er nødvendigt, undlades signalbehandlingen. Hertil udnyttes bl.a. ørets maskeringseffekt, som medfører, at kraftige signaler i et bestemt frekvensområde dækker over svagere signaler i et højere frekvensområde. Systemet kan give en forbedring på over 30 dB.

For fuldstændighedens skyld skal nævnes det såkaldte Dolby HX PRO-system, som hverken er et støjreduktionssystem eller udviklet af Dolby. Der er tale om en dansk opfindelse fra 1981 til forbedring af signalkvaliteten ved at nedsætte forvrængningen på indspilningssiden af båndoptageren. Rettighederne til systemet blev senere overtaget af Dolby.

Dolby har udviklet filmlydsystemer siden 1970'erne, lidt forvirrende kaldet Dolby Stereo. De består af fire lydkanaler (tre kanaler bag lærredet og en "surroundkanal" ude i salen) med Dolby A og senere Dolby SR støjreduktion. I 1992 lanceredes Dolby Digital-systemet, hvor 6-kanals lyd i cd-lignende kvalitet er kopieret som digital information ind mellem hullerne i filmstrimlens perforering. Principperne i dette system har under navnet AC-3 fundet vej til "hjemmebiografernes" lydsystemer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jan Voetmann: Dolbysystemet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=65856