Vandrebølgerør, elektronrør til forstærkning af mikrobølger. Forstærkningen opnås ved vekselvirkning mellem et mikrobølgesignal og en elektronstråle, der sammen bevæger sig i rørets længderetning. Vandrebølgerør kan forstærke mere end en million gange og levere spidseffekter på flere hundrede kilowatt. De anvendes bl.a. i radarsystemer og satellitkommunikation.