Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

parabol

Oprindelig forfatter KnuNi Seneste forfatter Bodil Hammer

Parabol. Keglesnits refleksionsegenskaber har mange praktiske anvendelser. Drejes et stykke af en parabel omkring parablens symmetriakse, fremkommer en parabolsk reflektor, der fx bruges i parabolske spejle og parabolskærme. Drejes et stykke af en ellipse omkring ellipsens storakse, fremkommer en elliptisk reflektor, der fx udnyttes i nyrestensknusere: En nyrestenspatient anbringes, så nyrestenen befinder sig i brændpunktet uden for reflektoren, der er fyldt med vand. Vha. en elektrode i det andet brændpunkt udsendes en supersonisk chokbølge, der reflekteres, passerer patientens hud og når brændpunktet med nyrestenen, hvor chokbølgen knuser stenen.

parabol, (af gr. parabole, se parabel), skærmformet antenne til modtagning af tv eller radio fra satellitter. Parabolen har form som en paraboloide, hvor stråler parallelt med aksen samles i brændpunktet. En parabol har normalt en diameter på 80 cm, hvilket sikrer gode modtageforhold for signaler fra de mest populære satellitpositioner. Modtageenheden, en såkaldt LNB-enhed (eng. Low Noise Block), som opfanger og omsætter signalet fra en høj frekvens (10,75-12,75 GHz) til en lavere frekvens (950-2150 MHz), er placeret i parabolens brændpunkt. Signalet sendes herfra gennem antennekablet til satellitmodtageren, som omsætter det til UHF-området, der kan behandles af en almindelig tv-modtager.

LNB-enheder findes med flere udgange, som kan tilsluttes forskellige satellitmodtagere. Parabolen kan også forsynes med to eller flere LNB-enheder, hvilket gør det muligt at modtage signaler fra mere end én satellit.

Parabolen fremstilles af metal eller plast med et ledende lag, og den bør anbringes udendørs, så det højfrekvente signal ikke dæmpes. Den skal have fri sigt til satellitten i dennes stationære position over ækvator (se den geostationære bane), og dens azimut (afvigelse fra syd) og elevation (hældning) skal indstilles korrekt for opnåelse af maksimalt signal og friholdelse for interferens fra andre satellitter.

Annonce

Parabol.

Parabol.

Paraboler.

Paraboler.

Parabolantenner anvendes også til professionel transmission via satellit eller radiokæde af tv, radio, telefon eller data.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud E. Nielsen: parabol i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=138468