Spidsbelastning, kortvarig periode med højere belastning i et elforsyningsnet. Spidsbelastning kan indtræffe af forskellige årsager, som i nogle tilfælde kan forudses, men i andre situationer kommer bag på driftskontrollen. Især de sidstnævnte tilfælde kan medføre stærkt forøgede driftsomkostninger, fordi generatorer, som kan starte hurtigt i en mangelsituation for at øge produktionen af el, ofte er meget dyrere i drift end de enheder, der benyttes til den jævne daglige belastning. De forudsigelige situationer kan fx optræde i forbindelse med populære tv-udsendelser, hvor en stor del af landets køkkenudstyr tændes inden for få minutter umiddelbart efter udsendelsens ophør.
spidsbelastning
Spidsbelastning. Kurverne viser elbelastningen over et døgn i det jysk-fynske område. Den røde stammer fra en hverdag i december 1999. Kl. 7.30-16 var niveauet højt og forholdsvis jævnt (erhvervslivets forbrug). Derefter fulgte et svagt fald og en spidsbelastning ca. kl. 18 pga. madlavning, populært kaldet kogespidsen (1). Den pågældende aften skete der noget unormalt kl. 20.30, idet faldet i aftenbelastningen blev udskudt ca. en time (3). Netop i den periode transmitterede tv det danske kvindehåndboldlandsholds kamp mod Japan ved verdensmesterskaberne. En tilsvarende forskydning eller spids ses i den blå kurve for nytårsaftensdag 1999, da belastningen døgnet igennem var lavere. Kl. 18-18.15 transmitteredes dronningens nytårstale. Først da den var forbi, genoptog man køkkenarbejdet (2).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.