Kraftledning. To parallelle ledningstracéer for højspændt vekselstrøm. Tv. et dobbeltsystem for 150 kV, dvs. tre ledninger på hver side af masten. Dette system har en overføringskapacitet på 600 MW. Th. et 400 kV-system, hvor masterne er forberedt for en udvidelse med et tilsvarende system på masternes anden side. Overføringskapaciteten er her 2 GW. Fotografiet er taget syd for Århus, og 400 kV-systemet er et led i det transmissionssystem, der forbinder de norske og svenske kraftnet med kontinentet.

.

Kraftledning, elforsyningsledning fremført på masterækker, uanset hvilken spænding der anvendes. I vekselstrømsnettet kan driftspændingen antage værdier fra 230/400 V (lavspænding) til de højeste transmissionsspændinger, som i Danmark er 400 kV, men i udlandet kan være op til 1000 kV.

Ledningen bæres af master, som kan være monteret med et eller flere "systemer", dvs. uafhængige ledningsstrækninger. Faseledningerne er enten af kobber eller af aluminium med en stålkerne for at sikre tilstrækkelig mekanisk trækstyrke (stål-aluminium). Ved højere spændinger og store effekter bruger man flere parallelle ledere (multipelledere) i stedet for at anvende en meget kraftig leder.

Over faselederne ophænges ofte en eller to jordtråde, som gennem masterne forbindes til jord. Jordtrådenes funktion er at skærme mod lynnedslag i faselederne og at mindske virkningen af den induktive kobling til andre elektriske forbindelser i nærheden, fx telefonkabler. Den induktive kobling har dog kun indflydelse ved fejl i elnettet, som bevirker strømme i jorden. I sådanne tilfælde vil jordtrådene optage en del af den strøm, som ellers ville være gået i jorden, og dermed mindske det resulterende magnetiske felt, som fejlen medfører. Ved fejl af denne art bortkobles lederen normalt automatisk inden for få tiendedele af et sekund.

De spændingsførende ledere er ophængt i isolatorer, tidligere oftest af porcelæn, men siden i vid udstrækning erstattet af kunststoffer med bedre mekaniske egenskaber.

Kraftledninger er ophængt på stål- eller betonmaster, idet dog træmaster har været almindelige op til 50-60 kV. Mange kraftledninger på lavere spændinger erstattes i 1990'erne af nedgravede kabler, som kræver en større investering, men foretrækkes, fordi de ikke præger landskabsbilledet. For de højeste vekselspændinger kan kabellægning normalt ikke lade sig gøre af elektrotekniske grunde, idet det elektriske potentiale ændres så kraftigt over små afstande i et kabel, at det optræder som kapacitet med for stor afledningsstrøm til følge. Dette forhold påvirker ikke jævnspænding, og her sætter spændingen derfor ingen grænse for anvendelse af kabler. Se også elektrisk energioverføring og højspænding.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig