Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ensretter

Oprindelig forfatter C-EL Seneste forfatter Redaktionen

ensretter, apparatur til omdannelse af vekselstrøm til jævnstrøm ved at bortskære eller vende den negative del af den sinusformede vekselstrøm. Tidligere anvendtes kviksølvdamp-ensretteren, hvor en lysbue brænder i kviksølvdamp. Mellem elektroder af hhv. jern og kviksølv passerer strøm i lysbuen, men kun når jernelektroden har positiv spænding. En anden måde at ensrette vekselstrøm på var at lade en vekselstrømsmotor trække en jævnstrømsdynamo.

Efter 2. Verdenskrig indførtes elektroniske ensrettere. Først elektronrøret med glødetrådskatode og siden tyristoren med halvlederteknik, som begge kun tillader strømgennemgang i én retning. Thyristorer fremstilles både som små komponenter til elektronisk udstyr og som højspændingsensrettere. Anlæg med tusindvis af thyristorer er således indbygget i begge ender af de højspændte jævnstrømsanlæg, der elektrisk forbinder Sjælland med Tyskland og Jylland med Norge og Sverige.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carl-Erik Lundgren: ensretter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=71112