• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

strålingskilder

Oprindelig forfatter PHJ Seneste forfatter Redaktionen

strålingskilder, kilder, der udsender ioniserende stråling. En strålingskilde kan være kosmisk stråling fra verdensrummet, naturligt forekommende radioaktive stoffer, fx radon i vore huse, eller menneskeskabte radioaktive stoffer, fx cobalt-60. En strålingskilde kan også være et røntgenapparat eller en partikelaccelerator, hvor ladede partikler som elektroner eller protoner accelereres til høje energier og herefter anvendes direkte som partikelstråling. Endelig kan en strålingskilde være en forsøgsreaktor, hvor neutronstrålingen i reaktorkernen kan anvendes til forskellige bestrålingsformål.

Strålingskilder anvendes på hospitaler til røntgenundersøgelser og strålebehandling, i røgalarmer, i industrien til bl.a. røntgenfotografering og strålingssterilisering af udstyr og inden for den fysiske, helsefysiske og biologiske forskning.

Strålingsmiljø

Doser fra strålingsmiljøet i Danmark og i udlandet
naturligt forekommende baggrundsstråling i Danmark (dosis til befolkning)
kildeydre dosis (mSv pr. år)indre dosis(mSv pr. år)
kosmisk stråling ved jordoverfladen0,270,02
kalium-400,120,18
uran-238-serien0,080,14
thorium-232-serien0,130,02
radon2,0
sum0,62,36
medicinsk bestråling af befolkningen i Danmark
kildeydre dosis (mSv pr. undersøgelse)indre dosis(mSv pr. undersøgelse)
røntgenundersøgelser
arme/benca. 0,01-
lungerca. 0,1-
rygca. 1-
mave-tarm-kanalca. 10-
hoved (CT-scanning)ca. 1-
krop (CT-scanning)ca. 10-
nuklear-medicinske undersøglser
hjerneca. 5
lever/miltca. 1
knoglerca. 5
lungerca. 1
nyrerca. 1
hjerte5-10
erhvervsmæssig bestråling af ansatte i Danmark og i udlandet
kildeydre + indre dosis, maks. (mSv pr. år)ydre + indredosis, gnsn.1998 (mSv pr. år)
industriel radiografi121,16
anden industriel anvendelse50,12
medicinsk anvendelse i Danmark
røntgendiagnostik-afdelinger50,10
anden røntgendiagnostik100,13
nuklearmedicin150,80
strålingsterapi50,05
Risø100,21
kernekraftværker i udlandet20
oparbejdningsanlæg i udlandet5
uranminer i udlandet10
forbrugsprodukter (dosis til befolkning)
kildeydre dosis (mSv pr. år)indre dosis(mSv pr. år)
selvlysende armbåndsuresum < 0,001-
røgdetektorer-
porcelæn (glasur)-
fjernsynsapparater<0,001-
andre menneskeskabte strålingskilder (dosis til befolkning)
kildeydre dosis (mSv pr. år)indre dosis(mSv pr. år)
kernevåbennedfald i Danmark
i perioden 1960-750,1
i 19980,002
Tjernobyl-ulykken
i 1986-87 i Danmark0,02
i 1989 i Danmark0,003
kernekraftværker og andre nukleare anlæg i udlandet<0,1-0,3 (langt mindre i Danmark)

Mennesker og dyr udsættes i dagligdagen for ioniserende stråling, først og fremmest fra naturligt forekommende radioaktive stoffer og fra verdensrummet, men også fra menneskeskabte strålingskilder.

Annonce

Naturligt forekommende stråling

Radioaktive stoffer findes i undergrunden, i vand, i luft, i byggematerialer og i fødemidler. Det drejer sig bl.a. om kalium-40, uran-238, thorium-232 mfl. samt deres radioaktive henfaldsprodukter. Disse stoffer vil give ydre strålingsdoser (se dosis), og via indånding og føden vil de optages i organismen og således også give indre strålingsdoser. Det strålingsmæssigt mest betydningsfulde stof er luftarten radon, der kan trænge ind i vore boliger fra undergrunden og fra byggematerialer og via indånding give indre strålingsdoser.

Fra rummet rammes Jorden af kosmisk stråling (se også baggrundsstråling), der giver ydre strålingsdoser til mennesket. Den kosmiske stråling vekselvirker med atmosfærens molekyler og danner herved radioaktive stoffer (bl.a. kulstof-14, beryllium-7 og tritium), der når ned til jordoverfladen og kan optages i mennesket.

Medicinsk bestråling

Stråling og radioaktive stoffer benyttes i stor udstrækning af læger ved patientundersøgelser og ved sygdomsbehandling (se nuklearmedicin og strålebehandling). Foruden røntgenstråling anvendes også radioaktive stoffer til nuklearmedicinsk diagnostik af kropsfunktioner. Den gennemsnitlige dosis pr. dansker fra de forskellige undersøgelser er ca. 1 millisievert pr. år (mSv/år). I behandlingen af kræftsygdomme anvendes stråling til at dræbe kræftceller ved bestråling med meget store doser, som fortrinsvis gives til det syge væv, ofte i flere fraktioner.

Erhvervsmæssig bestråling

Radioaktive stoffer og ioniserende stråling anvendes i industrien, på hospitaler og inden for forskningen. De ansatte i disse erhverv bliver derfor udsat for bestråling i deres daglige arbejde. I Danmark er der omkring 10.000 personer, der i deres arbejdsmiljø udsættes for ioniserende stråling. Det drejer sig bl.a. om industriel radiografi og medicinsk anvendelse. Den gennemsnitlige dosis til alle erhvervsmæssigt strålingsudsatte i Danmark er ca. 0,2 mSv/år. Sundhedsstyrelsen har fastsat dosisgrænsen for erhvervsmæssig udsættelse for ioniserende stråling.

Anden menneskeskabt bestråling

Foruden den medicinske og erhvervsmæssige bestråling udsættes vi for en række andre menneskeskabte bestrålinger i vor dagligdag. De stammer fra forbrugsprodukter som fjernsyn, selvlysende ure og måleinstrumenter, røgdetektorer mv. samt fra nedfald (fall-out) fra de atmosfæriske kernevåbenforsøg i 1950'erne og 1960'erne og fra nedfald fra Tjernobyl-ulykken i 1986.

Samlet dosis fra vort strålingsmiljø

De effektive doser i Danmark fra alle kilder ligger i intervallet 2-20 mSv/år. Den største variation findes i doserne fra radon i huse. Den gennemsnitlige effektive dosis til danskeren er ca. 4 mSv/år fra alle kilder. Se også strålingsbiologi.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Per Hedemann Jensen: strålingskilder i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 2. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=166096



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. strålingskilderMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik