Kernereaktor, anlæg, hvori der kan foregå en selvvirkende kædereaktion baseret på kernespaltning (fission). Kernereaktorer bygges til elproduktion, til forskningsformål eller til produktion af kernevåbenmaterialer. Kernereaktorer anvender som brændsel fissilt materiale, fx uran-235, som ved neutronindfangning undergår fission, hvorved der produceres energi og udsendes nye neutroner, som kan videreføre kædereaktionen.

Kernereaktorer opdeles efter hastigheden af de neutroner, der forårsager fissionerne. De ved fission udsendte neutroner har meget stor hastighed. I hurtige reaktorer er det disse hurtige neutroner, der forårsager fissioner. I termiske reaktorer nedbremses de hurtige neutroner til lav hastighed ved stød mod lette kerner i en moderator, hvorved sandsynligheden for, at de indfanges i det fissile materiale, øges. Moderatoren kan være vand som i trykvandsreaktorer og i kogendevandsreaktorer, tungt vand som i tungtvandsreaktorer eller grafit som i grafitreaktorer. I hurtige reaktorer er der ingen moderator.

Kernereaktorer kan også opdeles efter deres opbygning. I en heterogen reaktor er brændsel og moderator adskilt i separate zoner, fx uranstave i vand. I en homogen reaktor forekommer brændsel og moderator som en homogen blanding. Se også kernekraftværk.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig