Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tjernobyl

Oprindelige forfattere CHun, OWD og PHJ Seneste forfatter Redaktionen

Tjernobyl. Atomkraftværket efter eksplosionen; foto fra august 1986.

Tjernobyl. Atomkraftværket efter eksplosionen; foto fra august 1986.

Tjernobyl, kernekraftværk i Ukraine, oprindelig med fire reaktorer hver med en termisk effekt på 3200 MW. Tjernobyl-reaktortypen kan på grund af sin specielle konstruktion blive ustabil, og den har ikke som vestlige reaktorer en tryktæt reaktorindeslutning.

Ved en rutinemæssig nedlukning af reaktor nr. 4 den 25.4.1986 blev der iværksat et eksperiment, som skulle vise, i hvor høj grad generatoren kunne levere strøm til nødkølepumperne, hvis værket mistede forbindelsen til højspændingsnettet. Uden forbindelse til nettet ville værket ikke kunne komme af med sin elektriske energi, og en nedlukning ville være nødvendig.

Flere vitale sikkerhedssystemer blev bevidst frakoblet under eksperimentet, og 26.4.1986 klokken 01:24 lokal tid steg reaktoreffekten fra 200 MW til 350.000 MW inden for få sekunder. Denne enorme effektstigning medførte en eksplosion, der ødelagde både reaktor og reaktorbygning og satte grafitten i reaktorkernen i brand.

Annonce

Efter ulykken blev reaktoren i slutningen af 1996 indkapslet i en midlertidig "sarkofag" af stål og beton. I 2017 blev den ødelagte reaktorbygning omsluttet af mere effektiv "sarkofag" af stål. Den sidste Tjernobylreaktor blev lukket i december 2000, efter at der var lovet Ukraine støtte til bygning af erstatningskapacitet.

Tjernobyl. Den ukrainske præsident, Leonid Kutjma, følger en tv-transmission af den endelige nedlukning af kernekraftværket i december 2000.

Tjernobyl. Den ukrainske præsident, Leonid Kutjma, følger en tv-transmission af den endelige nedlukning af kernekraftværket i december 2000.

Ulykkens følgevirkninger

For mennesker og miljø var havariet i Tjernobyl det hidtil værste på et kernekraftværk. Under den ti dage lange brand steg gas, røg og rester af uranbrændsel mere end 1 km op i atmosfæren, og nedfaldet forårsagede omfattende skader. 31 mennesker omkom umiddelbart som følge af ulykken, og inden for en radius af 30 km blev en stor del af dyre- og plantelivet, bl.a. fyrretræerne i "den røde skov", alvorligt skadet.

Den radioaktive sky blæste med vinden flere tusinde kilometer bort. Hårdest ramt var områder i Centraleuropa, det sydlige Finland og det mellemste Sverige og Norge. I de egne af Nordskandinavien, hvor befolkningen ernærer sig af rendrift, udgjorde nedfaldet af især cæsium-137 en særlig risiko, idet stofferne opsamles på overfladen af laver, der er den væsentligste føde for renerne. Flere hundredtusinder rener og elsdyr måtte aflives i de mest belastede områder.

Efter ulykken har man i Ukraine, Hviderusland og Rusland konstateret mere end 700 tilfælde af skjoldbruskkirtelkræft hos børn, der indåndede eller indtog radioaktivt jod-131 i 1986 med mælk og andre fødemidler. En øget hyppighed af andre former for kræft eller genetiske skader har derimod ikke kunnet eftervises.

De årlige strålingsdoser til befolkningen i det tidligere USSR var allerede i 2000 lave selv i de stærkest forurenede områder (nogle få millisievert pr. år) og væsentlig mindre end variationen i de årlige strålingsdoser til danskerne fra den naturlige baggrundsstråling.

Se også miljøulykke, radioaktivitet (biologi og forurening) og radioaktivt nedfald.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Hunding, Ove W. Dietrich, Per Hedemann Jensen: Tjernobyl i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. maj 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=172608