Oak Ridge, område i Tennessee, USA, hvor der under 2. Verdenskrig opførtes tre anlæg til produktion af beriget uran til kernevåben. De tre anlæg var baseret på hhv. elektromagnetisk separation, termisk diffusion og gasdiffusion. De to førstnævnte anlæg blev lukket kort efter krigens afslutning, mens gasdiffusionsanlægget var i drift indtil 1985. I Oak Ridge findes Oak Ridge National Laboratory, hvor der forskes inden for energi- og miljøproblemer.