Skumringsrelæ, relæ til styring af udendørs belysningsanlæg, som ønskes tændt og slukket ved bestemte mørke- og lysniveauer, fx gade- og vejbelysning, facadebelysning og butiks- og reklamebelysning. Til registrering af lysintensiteten anvendes en lysdiode, der kan indstilles på forskellige niveauer. Desuden er der indbygget en tidsforsinkelse, der bevirker, at kortvarige belysningsændringer, fx lys fra en forbikørende bil, ikke får indflydelse på styringen af belysningsanlægget.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.