Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

spændingsregulator

Oprindelig forfatter JR-H Seneste forfatter Redaktionen

spændingsregulator, reguleringsmekanisme, hvormed en synkrongenerator på et kraftværk kan fastholde en ønsket spænding på udgangsklemmerne. Reguleringen sker ved at justere den magnetiseringsstrøm (jævnstrøm), generatorrotoren tilføres. Herved påvirkes det magnetiske felt i maskinen, og den inducerede spænding i generatorens stator, som er forbundet til vekselstrømsnettet, ændres. Jo højere en generators spænding er, desto mere reaktiv effekt leveres til nettet, og man taler da om "overmagnetiseret" drift. Er rotorstrømmen lav, bliver maskinen "undermagnetiseret" og optager i stedet reaktiv effekt fra nettet for at styrke det interne magnetiske felt. Denne driftsform er ikke ønskværdig, da den kan medføre ustabile forhold.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jan Rønne-Hansen: spændingsregulator i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=163759