polpar | lex.dk – Den Store Danske

Et polpar er et sæt af magnetiske poler, der består af en nordpol og en sydpol. Et polpar skabes enten ved en magnet, der danner syd- og nordpol, eller i en elektrisk spole.

I en asynkronmotor danner elektriske viklinger i statoren eksempelvis et roterende polpar og inducerer strømme i rotoren. Momentet i rotoren skabes ved, at de inducerede strømme i rotoren påvirkes af det roterende magnetfelt. Dette giver rotoren et moment i polparrenes rotationsretning med en hastighed svarende til 95-98 % af polparrets rotorhastighed.

Kraften bestemmes ved følgende udtryk:

F = B ∙ I ∙ L, hvor B er den magnetiske feltstyrke, I er strømmen i rotoren, og L er længden af den leder, der er påvirket af magnetfeltet.

Polpar i en elmotor

Vekselspændingens frekvens og antallet af polpar bestemmer omdrejningshastigheden. Denne angives i omdrejninger pr. minut (o/min.). Ved 50 Hz og 1 polpar er magnetfeltets omdrejninger 3.000 o/min. Er der flere polpar fx 2 polpar, vil omdrejningerne være 50 Hz ∙ 60 sekunder/polpar og rotorens og aksels omdrejninger bliver derved 95 til 98 % af 1.500 o/min.

Polpar i generatorer

Ved synkrongeneratorer i fx vindmøller indsættes et større antal polpar, fordi vindmøller har en lav omdrejningshastighed, fx 10 o/min. Da generatorens hastighed varierer efter vindstyrken, vil en frekvensomformer sikre, at spændingen fra vindmøllen er 400 V og 50 Hz.

Polpar i jævnstrømsmotorer

Jævnstrømsmotorer har flere polpar bygget på samme statordel. Et polpar fra en elektrisk spole, som er koblet i serie med ankerstrømmen, og et polpar fra en elektrisk spole, som er koblet i parallel med ankerstrømmen. Hvis disse polpar har samme feltretning, benævnes motoren som medkompenseret. Har de modsatrettet feltretning, benævnes motoren som modkompenseret.

Hvor jævnstrømsmotorer benyttes, er det som regel en type med modkompenseret polpar, der giver en stabil omdrejningshastighed ved forskellige belastninger. Jævnstrømsmotorer benyttes i dag på specielle steder fx til drift af valsen på et stålvalseværk.

Jordens polpar

Jorden er magnetisk, idet jorden har en delvis fast jernkerne, der er magnetisk. Magnetfeltet er altid opdelt i et polpar, som giver jorden dets poler.

Skibsfarten benytter magnetfeltet mellem polerne, fordi en magnet vil stille sig i retning at de magnetiske felter. Fysikken er, at feltlinjer træder ind i magnetens nordpol og ud af magnetens sydpol. Derved vil en magnets nordpol pege på jordens sydpol og magnets sydpol vil pege på jorden nordpol.

På alle globusser er jordens sydpol benævnt ”nordpol”, fordi H.C. Ørsteds magnet gav jordens poler deres navne, og her pegede magnetens nordpol mod jordens sydpol.

Jordens magnetfelt dannes i jordens indre, og magnetfeltlinjer udtræder ved jordens geografiske sydpol og træder ind i jorden ved den geografiske nordpol.

De magnetiske sydpoler dannes, hvor feltlinjer udtræder af jorden, og hvor de træder ind, dannes en nordpol. Et kompas vil påvirkes af disse feltlinjer med samme regel, og derfor vil fx et skibs kompasnål, N pege på jordens magnetiske sydpol. Kompasnålens visning har givet polerne deres navne.

Jordens syd og nordpol

Af Poul Høgh.

Licens: CC BY NC SA 3.0

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Elektriske maskiner

Poul Høgh

lektor, Aarhus Maskinmesterskole