dynamo

Dynamo, elektrisk maskine til produktion af strøm. Almindeligvis benyttes betegnelsen dynamo i forbindelse med jævnstrøm og generator i forbindelse med vekselstrøm. Dynamoen består af et statorhus med magneter og et deri roterende anker med viklinger, som er forbundet til en kommutator på akslen. Herfra aftages jævnstrøm, når dynamoen drives rundt af en drivmaskine, fx en dieselmotor.

Statoren består af en hul jerncylinder, hvis inderste del indeholder faste magneter eller bevikles med spoler, så der dannes elektromagneter. I hver af ankerets viklinger dannes ved rotationen en sinusformet vekselspænding. Forbindes viklingernes ender til hver sin modsat placerede lamel af kommutatoren på akslen, kan der aftages en pulserende jævnstrøm fra børster eller kulstykker, som presses mod lamellerne. Der anvendes mange viklinger og dertil svarende lameller, hvorved de pulserende strømme adderes til en næsten jævn strøm. Stator og anker udføres af indbyrdes isolerede tynde blikskiver for at nedsætte dannelsen af hvirvelstrømme og deraf følgende tab.

I en seriedynamo er statorens og ankerets viklinger forbundet i serie, hvilket ofte giver en uhensigtsmæssig sammenhæng mellem spænding og strøm. Dette undgås i en shuntdynamo, hvor de to viklinger er forbundet parallelt, og hvor der er indskudt en reguleringsmodstand i statorviklingen. Hvis serie- og shuntudførelsen kombineres, er der tale om en kompoundmaskine.

Dynamoer anvendes bl.a. i biler og i større udførelse som magnetiseringsmaskiner til de synkront løbende turbogeneratorer på kraftværker samt til formål, hvor deres gode omdrejningstal-regulering udnyttes, fx i forbindelse med trykkerimaskiner og maskineri til væverier. De er dog til disse anvendelser i stadig større udstrækning erstattet af elektronisk styrede ensrettere tilsluttet elnettet.