Faktaboks

Marcel Deprez
Født
29. december 1843, Aillant-sur-Milleron, Frankrig
Død
13. oktober 1918, Vincennes, Frankrig
Portræt af Marcel Deprez, ca. 1890
Træsnit af Henri Thiriat bragt i magasinet L'Illustration ca. 1890.

Marcel Deprez var en fransk ingeniør og opfinder. Deprez opfandt en række måleinstrumenter, men er især kendt som pioner inden for elektrisk kraftoverføring over store afstande.

I 1882 gennemførte han den første langdistancetransmission af jævnstrøm (fra Miesbach til München, 57 km). Det store nettab forbundet med jævnstrømsoverføring førte til nye forsøg med højspændt vekselstrøm. Det blev i 1891 gennemført med succes over en afstand af 175 km – fra Lauffen via Neckar til Frankfurt am Main.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig