molekylsky

Molekylsky, interstellar gassky, hvori partikeltætheden er så stor, at gassen hovedsagelig består af molekyler. I en molekylsky er tyngdekraften stor nok til at holde skyen sammen i modsætning til den diffuse del af det interstellare medium.

De første interstellare molekylskyer blev fundet i Mælkevejssystemet med opdagelsen af radiostråling fra molekylet CO i 1970. I dag er mere end 100 forskellige molekyler kendt i det interstellare medium. Molekylskyerne er fortrinsvis filamentære strukturer med udstrækning fra nogle få lysår til flere hundrede lysår og med masser fra ca. 100 gange Solens masse til ca. 1 million gange Solens masse. I Mælkevejssystemet findes flere tusinde af de mest massive skyer. Det er endnu uvist, hvorledes molekylskyerne dannes, men det sker gennem en vekselvirkning af gravitation, termisk tryk, turbulens og det magnetiske felt i galaksen.

De fleste molekylskyer har aktiv stjernedannelse. Stjernedannelsen sker i instabile fortætninger i molekylskyen. Ikke-stjernedannende skyer er kolde med en temperatur, der kun er 8-10 K. I nærheden af stjernedannelsen kan temperaturen nå op på nogle få hundrede K. De mest massive skyer har en livscyklus på måske 30-50 millioner år. Fra deres dannelse til stjernedannelsen er overstået, går der omkring 20 millioner år. Skyen ødelægges af den energi, der kommer fra de nyfødte stjerner. Kun nogle få procent af molekylskyens masse omdannes til stjerner, og den resterende masse kan så indgå i en ny molekylsky, som det tager 10-20 millioner år at danne. Se også interstellart stof.