Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

stjernehob

Oprindelig forfatter PoEN Seneste forfatter Marie-Louise Hammer

Den kugleformede stjernehob 47 Tucanae i stjernebilledet Tukanen på himlens sydlige halvkugle. Hoben indeholder over en million stjerner. Den befinder sig i Mælkevejssystemet og er med en afstand fra Jorden på ca. 15.000 lysår en af de nærmeste kuglehobe, der kendes. Optagelse fra European Southern Observatorys observatorium i Chile.

Den kugleformede stjernehob 47 Tucanae i stjernebilledet Tukanen på himlens sydlige halvkugle. Hoben indeholder over en million stjerner. Den befinder sig i Mælkevejssystemet og er med en afstand fra Jorden på ca. 15.000 lysår en af de nærmeste kuglehobe, der kendes. Optagelse fra European Southern Observatorys observatorium i Chile.

stjernehob, gruppe af stjerner, der ses påfaldende tæt sammen på himlen. Stjernerne i en hob menes dannet omtrent samtidig ud af en stor interstellar gassky. Der er to forskellige typer: kugleformede og åbne stjernehobe.

Kugleformede stjernehobe

er sfærisk-symmetriske sammenhobninger af tusinder (i nogle tilfælde millioner) af stjerner. Nogle få kugleformede hobe såsom M13 i stjernebilledetHercules samt 47 Tucanae og Omega Centauri på den sydlige stjernehimmel kan ses som diffuse tåger med det blotte øje, men man må benytte teleskoper for at se de enkelte stjerner i hobene. Diameteren af en hob er af størrelsesordenen 50-500 lysår, og i centrum er tætheden af stjerner normalt 500 gange større end i det omgivende rum. Hoben holdes sammen pga. massetiltrækningen mellem stjernerne.

I Mælkevejssystemet kendes ca. 150 kugleformede hobe, et antal, der er typisk for spiralgalakser, hvorimod der i store elliptiske galakser kan være flere end 1000 hobe. De indbyrdes afstande mellem hobene i en galakse er flere tusinde lysår. Fordelingen af hobene er sfæroideformet med samme centrum og ca. samme udstrækning som den galakse, de er medlemmer af. Dynamiske undersøgelser viser, at hobene bevæger sig i langstrakte elliptiske baner.

Annonce

Hovedparten af lyset fra en kugleformet hob kommer fra røde, lysstærke kæmpestjerner, men flertallet af stjernerne er gule og røde hovedseriestjerner. Farve-lysstyrke-diagrammer for kugleformede hobe sammenholdt med modeller for stjernernes struktur og udvikling viser, at alle hobe i Mælkevejssystemet har aldre på 12-15 mia. år, og ud fra spektroskopiske undersøgelser af stjernernes spektre har man bestemt forekomsten af tungere grundstoffer i forhold til hydrogen til at være 5-100 gange lavere end i Solen.

De kugleformede hobes aldre, grundstofsammensætning og fordeling tyder på, at de er dannet i en tidlig udviklingsfase for galakserne. Dette bekræftes af, at deres alder er omtrent lig med Universets alder, således som den bestemmes ud fra big bang-modellen og Hubbles lov.

Åbne stjernehobe

er irregulære sammenhobninger af normalt 100-1000 stjerner. De nærmeste åbne hobe, Hyaderne, Plejaderne (Syvstjernen), Coma i stjernebilledet Berenikes Lokker og Praesepe (Krybben), kan ses med det blotte øje og har været kendt siden oldtiden. Udstrækningen af en hob varierer fra nogle få til omkring 50 lysår. Åbne hobe er således meget mindre end kugleformede hobe.

I Mælkevejssystemet kendes ca. 1000 åbne hobe, men det formodes, at der eksisterer langt flere. Åbne hobe er også påvist i andre spiralgalakser, men forekommer ikke i elliptiske galakser. De åbne hobe er koncentreret mod spiralgalaksens skiveplan, og hobene bevæger sig i næsten cirkulære baner omkring galaksens centrum.

Farve-lysstyrke-diagrammer for åbne stjernehobe viser, at deres aldre spænder fra ca. 1 mio. år op til knap 10 mia. år, dvs. fra nydannede hobe til hobe, der er næsten lige så gamle som de kugleformede hobe. De unge hobe domineres af blå, lysstærke stjerner og forekommer i galaksernes spiralarme, mens de gamle hobe indeholder røde kæmpestjerner samt gule og røde hovedseriestjerner og forekommer mere jævnt fordelt i galaksernes skiver. Forekomsten af tungere grundstoffer i forhold til hydrogen er højere end i de kugleformede hobe. I de indre dele af Mælkevejssystemet er forekomsten to gange højere end i Solen, og i de ydre dele 2-3 gange lavere.

De beskrevne data tyder på, at de åbne hobe dannes fortløbende som led i en udvikling af spiralgalaksers skiver, hvorved interstellar gas omdannes til stjerner og samtidig beriges med tungere grundstoffer som et resultat af grundstofdannelse i stjerner og i forbindelse med supernova-eksplosioner. Denne udvikling er mere fremskreden i de indre dele af Mælkevejssystemet end i de ydre dele. Der kendes ikke åbne hobe fra Mælkevejssystemets tidlige halo-fase, hvilket kan skyldes, at åbne hobe lettere opløses pga. en langt svagere gravitationel binding end de kugleformede hobe. Omvendt dannes der ikke kugleformede hobe i spiralgalaksernes skiver. Dette har man ikke nogen sikker forklaring på, men det kan hænge sammen med, at den hurtige rotation af skiven og deraf følgende fladtrykning ikke tillader dannelsen af de kugleformede hobes sfæriske struktur.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul Erik Nissen: stjernehob i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=165172