Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

stjernetegn

Oprindelig forfatter OJKn Seneste forfatter Redaktionen

stjernetegn, siden oldtiden en astronomisk koordinatinddeling af himlens ekliptika i 12 dele a 30°, hvorigennem Solen, Månen og planeterne bevæger sig i årets løb (se Dyrekredsen). I dag anvendes begrebet næsten udelukkende i astrologi. De astrologiske stjernetegn passer ikke med de astronomiske stjernebilleder, der dels ikke er lige store, dels har bevæget sig på himlen pga. jordaksens præcession, siden stjernetegnene fik navne i oldtiden. Desuden bevæger Solen sig igennem et 13. stjernebillede, Slangebæreren, og rører et 14., Hvalfisken, som ikke regnes til stjernetegnene.

En persons astrologiske stjernetegn bestemmes af fødselsdatoen. Eksempelvis er en "vædder" født i det tidsrum, hvor Solen befinder sig i Vædderens stjernetegn, imellem 0° og 30° på ekliptika.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole J. Knudsen: stjernetegn i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=165198