Den tyske matematiker Erhard Weigel (1625-99) offentliggjorde i 1688 et forslag til nye stjernebilleder, der skulle afløse de antikke, hedenske stjernebilleder. De nye stjernebilleder forestillede heraldiske symboler for Europas kongehuse, fx var Karlsvognen erstattet med en elefant, der symboliserede den danske Elefantorden; den ses i den øverste cirkel. Forslaget slog ikke an.

.

Stjernebilleder er navngivne områder på stjernehimlen. Den Internationale Astronomiske Union (IAU) fastlagde i 1928 grænserne for de 88 egentlige stjernebilleder. Stjernebilleder går også under betegnelsen konstellationer. Hele himmelkuglen er omfattet af stjernebilleder.

Faktaboks

Også kendt som

konstellationer

Hvornår stammer stjernebillederne fra?

Af de 88 officielle stjernebilleder stammer de 47 fra den klassiske oldtid. Oprindelig var der 48 når stjernebilledet Argo tælles med (se evt. den nærmere forklaring nedenfor). Fire stjernebilleder stammer fra den hollandske kortmager Petrus Plancius (1552-1622), ét fra Gerardus Mercator, 12 er fra de hollandske navigatører Pieter Dirkszoon Keyser (d. 1596) og Frederick de Houtman (1571-1627), syv fra Johannes Hevelius og 14 fra Nicolas Louis de Lacaille.

Sidstnævnte Lacaille dannede også tre nye stjernebilleder i stedet for den klassiske konstellation der gik under navnet Argo.

De klassiske stjernebilleders form

De klassiske stjernebilleder har vi i deres nuværende form fra den græske astronom Ptolemaios, der i sit stjernekatalog forudsatte stjernebilledernes udseende kendt. En del af de i alt 1022 stjerner i kataloget er "uformede", dvs. at de ikke indgår i noget andet stjernebillede. For at udfylde disse huller i stjernehimlen har der i tidens løb været foreslået et utal af andre stjernebilleder, indtil man i begyndelsen af 1800-tallet indså, at over 100 – visse steder hinanden overlappende – stjernebilleder var for mange.

Liste over de 88 stjernebilleder

De 88 egentlige stjernebilleder blev i 1928 officielt fastlagt af Den Internationale Astronomisk Union. Internationalt bruges de latinske navne, men der findes også en lang række danske navne, der anvendes synonymt med de latinske.

De 47 antikke stjernebilleder

dansk navn latinsk navn
Alteret Ara
Andromeda Andromeda
Bægeret Crater
Bjørnevogteren Bootes
Cassiopeia Cassiopeia
Cepheus Cepheus
Delfinen Delphinus
Dragen Draco
Fiskene Pisces
Floden Eridanus
Føllet Equuleus
Haren Lepus
Havslangen Hydra
Hercules Hercules
Hvalfisken Cetus
Jomfruen Virgo
Kentauren Centaurus
Krebsen Cancer
Kusken Auriga
Lille Bjørn Ursa Minor
Lille Hund Canis Minor
Lyren Lyra
Løven Leo
Nordlige Krone Corona Borealis
Orion Orion
Pegasus Pegasus
Perseus Perseus
Pilen Sagitta
Ravnen Corvus
Skorpionen Scorpius
Skytten Sagittarius
Slangebæreren Ophiuchus
Slangen Serpens
Stenbukken Capricornus
Store Bjørn Ursa Major
Store Hund Canis Major
Svanen Cygnus
Sydlige Fisk Piscis Austrinus
Sydlige Krone Corona Australis
Trekanten Triangulum
Tvillingerne Gemini
Tyren Taurus
Ulven Lupus
Vandmanden Aquarius
Vædderen Aries
Vægten Libra
Ørnen Aquila

De fire stjernebilleder dannet af Plancius

dansk navn latinsk navn
Duen Columba
Enhjørningen Monoceros
Giraffen Camelopardalis
Sydkorset Crux

Stjernebilledet dannet af Mercator

dansk navn latinsk navn
Berenikes Lokker Coma Berenices

Berenikes Lokker var kendt som stjernebillede i antikken, men blev siden anset for at være en del af Løven, indtil Mercator igen gjorde det til et selvstændigt stjernebillede.

De 12 stjernebilleder dannet af Keyser og Houtman

dansk navn latinsk navn
Fluen Musca
Flyvefisken Volans
Føniks Phoenix
Guldfisken Dorado
Indianeren Indus
Kamæleonen Chamaeleon
Lille Havslange Hydrus
Paradisfuglen Apus
Påfuglen Pavo
Sydlige Trekant Triangulum Australe
Tranen Grus
Tukanen Tucana

De syv stjernebilleder dannet af Helvelius

dansk navn latinsk navn
Firbenet Lacerta
Jagthundene Canes Venatici
Lille Løve Leo Minor
Lossen Lynx
Ræven Vulpecula
Sekstanten Sextans
Skjoldet Scutum

De 14 stjernebilleder dannet af Lacaille

dansk navn latinsk navn
Billedhuggeren Sculptor
Gravstikken Caelum
Kemiske Ovn Fornax
Kompasset Pyxis
Luftpumpen Antlia
Mikroskopet Microscopium
Nettet Reticulum
Oktanten Octans
Passeren Circinus
Staffeliet Pictor
Taffelbjerget Mensa
Teleskopet Telescopium
Uret Horologium
Vinkelmålet Norma

Tre stjernebilleder dannet af Lacaille ud fra Argo

dansk navn latinsk navn
Agterskibet Puppis
Kølen Carina
Sejlet Vela

Argelanders stjernekort

I F.W.A. Argelanders Uranometria Nova (1843) er figurerne helt erstattet af omrids for stjernebillederne og dette kom til at danne skole. Med få ændringer er det dette stjernekort samt det tilsvarende for sydhimlen, hvor amerikaneren Benjamin A. Goulds (1824-96) Uranometria Argentina (1879), er lagt til grund for den endelige udvælgelse af de 88 officielle stjernebilleder.

De klassiske stjernebilleders oprindelse

Flere af de klassiske stjernebilleder nævnes i tidlige sumeriske skrifter fra cirka 3200 f.v.t. Vi ved ikke hvorfor eller hvordan tanken om at danne billeder af himlens stjerner konkret er opstået, eller hvad de oprindelig har været brugt til. Dertil kan man lægge, at det kun er de færreste af stjernebillederne, der bare tilnærmelsesvis ligner den figur, som de tilsyneladende har fået navn efter.

Nogle stjernebilleder er dannet som kalender- og vejrregler; flere af de ældste stjernenavne kan tolkes som varslere af årstider eller skift i vejret. Stjernebilleder kan også være dannet ud fra og knyttet til eksisterende myter for at holde rede på stjernehimlen, inspireret af de få vellignende stjernebilleder.

Sumerernes og babyloniernes stjernebilleder

Sumerernes efterfølgere i det mesopotamiske område brugte de sumeriske tegn for stjernebillederne. De øgede antallet af billeder og de har muligvis også flyttet rundt på nogle billeder, bl.a. i området omkring stjernebilledet Andromeda. Babylonierne fulgte vandrestjernernes bevægelse over himlen ved at registrere deres plads i forhold til stjernebillederne, og senest omkring 600 f.v.t. blev dette system udviklet til Dyrekredsen også kendt som Zodiaken, som den kendes i dag.

Phainomena: Den ældst kendte himmelbeskrivelse

Mange af de stjernebilledmyter, der kendes i den græsk-romerske kultur, er fundet i ældre versioner i babyloniske kileskriftstekster, men de er ikke overleveret direkte til oldtidens Grækenland. Den ældste kendte himmelbeskrivelse er læredigtet Phainomena (200-tallet f.v.t.) af Aratos fra Soloi.

Ud fra bl.a. stjernebilledernes op- og nedgangstider, og hvilke stjernebilleder der var usynlige på sydhimlen, har man sluttet, at den stjernehimmel, som Aratos beskrev, stammer fra cirka 2000 f.v.t. og at den er beskrevet fra et sted sydligere end Grækenland og nordligere end Egypten, som ellers angives som det sted, hvor Aratos' kilde, astronomen Eudoxos fra Knidos, skulle have lært stjernebillederne.

Flere detaljer viser, at ophavet er de babyloniske figurer, men at de er gennemgribende revideret undervejs, tilsyneladende efter en overordnet plan. Det har været foreslået, at de oprindelige sumeriske stjernebilleder er tilpasset til brug for søfarende fra den minoiske kultur på Kreta.

Stjernebilledmyter

Med den hellenistiske videnskabs tendens til systematisering af de græske myter (se mytologi) foretog Eratosthenes fra Kyrene i 200-tallet f.v.t. en fuldstændig sammenføring af myter og stjernebilleder i Katasterismoi (De, der er blevet til stjernebilleder). De stjernesagn, vi kender i dag, er næsten alle genfortællinger af de hellenistiske mytologers værker.

Der er fire lange bånd af stjernebilleder, som de antikke mytefortællere lader slynge sig hen over himlen i samlede historier:

  1. Perseus-sagnet med Andromeda, Kefeus, Kassiopeia, Perseus, Pegasus og Hvalfisken
  2. Herakles-sagnet med Herakles, Løven, Hydra, Krebsen, Tyren, Dragen
  3. Kallisto og hendes forvandling til en bjørn, Store Bjørn og Bjørnevogtere
  4. Orion, Store Hund og Lille Hund og Plejaderne, Haren.

Fra andre kulturkredse, fx Nordamerikas urbefolkninger, vikingerne, aboriginerne og kineserne, kendes andre stjernebilleder med egne myter tilknyttet.

Liste over stjernebilleder i den græske mytologi

Mange af stjernebillederne på den nordlige stjernehimmel fik navn af grækerne, og en del af dem indgik i den græske mytologi. Følgende oversigt viser, i hvilke artikler man kan læse myten om stjernebilledet. Sene myter eller myteversioner, som ikke er omtalt i selvstændige artikler, er ganske kort refereret, fortrinsvis efter Hyginus. Henvisninger til flere mytiske personer skyldes, at oldtidens astronomer ikke var enige om, hvem det pågældende stjernebillede skulle symbolisere.

Beskrivelser af de enkelte stjernebilleder

stjernebillede beskrivelse
Alteret det første alter i verden, rejst af de olympiske guder før kampen mod titanerne
Andromeda Andromeda, Kefeus, Kassiopeia, Perseus
Argo Argo, argonauterne
Berenikes Lokker Berenike
Bægeret det bæger, som Apollon gav Ravnen til at hente vand i
Bjørnevogteren det danske navn er en oversættelse af Arcturus, som danner en mytologisk gruppe med Store Bjørn, mens det latinske navn Bootes betyder plovmanden og dermed er forbundet med opfattelsen af Store Bjørn som syv plovokser, se Karlsvognen. Se Kallisto vedr. bjørnemyten
Cassiopeia Andromeda, Kefeus, Kassiopeia, Perseus
Cepheus Andromeda, Kefeus, Kassiopeia, Perseus
Delfinen Dionysos, Arion
Dragen Herakles' 11. arbejde; Herakles dræbte den slangelignende drage Ladon, hvorefter han fik Atlas' hjælp til at stjæle æblerne, der gav evigt liv, i Hesperidernes have
Fiskene Afrodite og Himeros (Eros) forvandlede sig engang til to fisk i Eufrat, fordi de blev forfulgt af Tyfon
Floden Faëton
Haren flygter for Orions hunde
Havslangen (Hydra) Herakles' 2. arbejde
Herkules Herakles
Hvalfisken Andromeda, Kefeus, Kassiopeia, Perseus
Jomfruen Justitia, Fortuna, Ceres
Kentauren Cheiron, kentaur
Krebsen under Herakles' kamp mod Havslangen (Hydra; 2. arbejde) forsøgte Hera at lade en krebs bide Herakles for at hindre, at han undertvang uhyret. Herakles gjorde det først af med krebsen, derefter Hydra
Kusken Myrtilos, Hippolytos, Faëton
Lille Bjørn en af Zeus’ ammer på Idabjerget
Lille Hund Orion
Lyren Hermes, Orfeus
Løven Herakles' 1. arbejde
Nordlige Krone Ariadne
Orion Orion
Pegasus Pegasus, Perseus
Perseus Andromeda, Kefeus, Kassiopeia, Perseus, Medusa
Pilen den pil, hvormed Herakles skød Ørnen, der hakkede Prometheus' lever
Ravnen Apollon sendte Ravnen ud for at hente vand i Bægeret til en ofring, men den fik øje på nogle umodne figner og satte sig til at vente på, at de blev modne. Da den vendte tilbage, satte Apollon den på himlen til skam og skændsel
Slangebæreren Karnabon, en thrakisk konge i sagnet om Triptolemos; Asklepios
Slangen Asklepios
Skorpionen sat på himlen af Zeus, efter at Orion havde dræbt den
Skytten Cheiron (antikkens astronomer var ikke enige om skyttens identitet)
Stenbukken den buk, der sammen med Amaltheia opdrog Zeus på Idabjerget; Pan under forvandling til gedefisk under flugten fra Tyfon
Store Bjørn Kallisto
Store Hund Orion
Svanen Leda
Trekanten af nogle opfattet som et Delta, Δ, det første bogstav i genitivformen Dios, dvs. Zeus’ monogram; af andre som billede af Sicilien
Tvillingerne Dioskurerne; Amfion og Zethos
Tyren Europa, Minos, Pasifaë, Herakles' 7. arbejde
Vandmanden Ganymedes, Deukalion, Kekrops
Vædderen Frixos og Helle
Vægten Justitias vægt; grækerne kendte dog Vægten som Skorpionens kløer
Ørnen Prometheus, Herakles

Nye stjernebilleder

De første af de nye stjernebilleder blev dannet i slutningen af 1500-tallet som en følge af hollandske opdagelsesrejser til Ostindien. Omkring himlens sydpol er der et område, som ikke er synligt fra Europa eller Mellemøsten, men navigatørerne har også her haft brug for genkendelige stjerner for at finde vej.

Hevelius og Lacaille fyldte hullerne ud, og senere astronomer dannede egne stjernebilleder for at udødeliggøre deres observationsinstrumenter, tekniske landvindinger (eksempelvis varmluftsballonen) eller kongelige velgørere. Andre forsøgte at erstatte oldtidens hedenske stjernebilleder med figurer taget fra Bibelen eller med heraldiske symboler for Europas kongehuse, men intet af dette vandt større udbredelse.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig