Svanen.

.
.

Svanen eller Cygnus, undertiden også kaldet Nordkorset, er et stjernebillede, der står højt på sensommerens himmel. Svanen er et af de få vellignende stjernebilleder med Deneb som halen og Albireo som hovedet.

Faktaboks

Etymologi

Cygnus er den latiniserede græske betegnelse for en svane.

Mytologisk tolkes stjernebilledet som forestillende den forvandlede Zeus i historien om Leda og Svanen, den forvandlede Orfeus eller Faëtons sørgende ven Cygnus. Oldtidens arabere så en høne i stjernebilledet.

Der er mange stjernehobe og gaståger i området, bl.a. Slørtågen og Nordamerikatågen. Røntgenkilden Cygnus X-1 er formentlig et sort hul, og Cygnus A er en af himlens kraftigste radiogalakser.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig