• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sirius

Oprindelig forfatter OJKn Seneste forfatter Redaktionen

Sirius, α Canis Majoris, Hundestjernen, den klareste stjerne i stjernebilledet Store Hund og nattehimlens klareste stjerne, med størrelsesklassen −1,5. Sirius er en af de nærmeste stjerner med en afstand på 8,6 lysår. Stjernen, der er blåhvid med en overfladetemperatur på omkring 11.000 °C, er 2,3 gange tungere og 23 gange klarere end Solen. Sirius havde sin heliakiske opgang ved sommersolhverv omkring 3000 år f.Kr. og blev dermed sat i forbindelse med Nilens årlige oversvømmelse og med sommerens hedeste dage, hundedagene. I flere kilder fra oldtiden omtales stjernen som rødlig, men et farveskift kan ikke forklares astrofysisk og skyldes måske sproglige misfortolkninger.

Navnet Sirius kommer af græsk seirios, måske 'den svidende, den funklende'.

En ledsagestjerne, Sirius B, blev forudsagt af F.W. Bessel i 1844 og opdaget i 1862 af Alvan Clark (1804-87). Den er en hvid dværg med en omløbstid på 51 år. Se også stjernenavne.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole J. Knudsen: Sirius i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=159410