• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Løven

Oprindelig forfatter OJKn Seneste forfatter Redaktionen

Løven.

Løven.

Løven, Leo, stjernebillede i Dyrekredsen, synligt på forårets stjernehimmel. Løven er et af de "klassiske" stjernebilleder, hvis oprindelse fortaber sig i førbabylonisk tid. I den græske himmelmytologi repræsenterer stjernebilledet den nemeiske løve, som Herakles dræber, og hvis skind han derefter altid bærer som kappe. Regulus, den klareste stjerne, sidder på hjertets plads, og halespidsen er stjernen Denebola. På himlen kender man let Løven på hovedet og forkroppen, som danner en segl eller et spejlvendt spørgsmålstegn.

Se også stjernebilleder.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole J. Knudsen: Løven i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=119935